Flere nyresyge skal have livet tilbage med en levende donor
Et liv på ventelisten, mens man venter på et opkald om en ny nyre fra en afdød donor, er dårligere helbredsmæssigt, giver stærk forringet livskvalitet og er dyrere for samfundet end en nyretransplantation. Det er derfor bredt anerkendt, at en transplantation er den bedste og foretrukne behandlingsform for nyresyge patienter.
Antallet af transplantationer med nyrer fra afdøde donorer ligger nogenlunde konstant i et interval på 130 til 160 afdøde donorer årligt i de sidste 10 år med få yderpunkter uden for intervallet. Selv hvis det lykkedes at øge donorraten for afdøde donorer til f.eks. Spaniens nuværende førende niveau, ville der stadig være mangel på nyrer. Hvis flere nyresyge danskere skal have adgang til den foretrukne behandlingsform, må vi derfor øge antallet af levende nyredonorer. Behovet for flere levende donorer er steget i takt med, at antallet af nyresyge på ventelisten er steget med 22 procent over en tiårig periode.
Men som tabellen fra Dansk Center for Organdonation viser, stiger antallet af levende donorer ikke. Det er derimod faldet over de seneste fire år. Fra 119 i 2015 til blot 77 i 2018. Et fald på 35 procent. Det betyder, at der blev transplanteret 40 færre nyresyge danskere i 2018 sammenlignet med 2015. 7Livs research viser at:
Levende donation giver bedre resultater
Levende nyredonation giver bedre resultater end transplantation med en nyre fra en afdød. For der er mange fordele ved levende donation:
- Ideelt gennemføres transplantationen inden patienten starter i dialyse
- Både donor og modtager er grundigt udredt, så modtageren får en frisk nyre af høj kvalitet med et godt match
- Nyren går oftest i gang i modtagerkroppen direkte efter transplantationen
- Selve transplantationen kan gennemføres planlagt og under bedre forudsætninger
Det betyder alt sammen, at nyrens levetid og nyrens funktion generelt er bedre, når nyren kommer fra en levende donor end fra en nekronyre.
Levende donation giver samfundsøkonomisk gevinst
Levende donation giver også mening både i et sundhedsøkonomisk og et samfundsøkonomisk perspektiv. Nyretransplantation er en billigere behandlingsform end at have nyresyge patienter i kontinuerlig dialysebehandling. Flere transplantationer er derfor en besparelse for sundhedssystemet.
Samtidig er der en gennemsnitlig samfundsøkonomisk gevinst på 9.8 mio. kr. pr. nyretransplantation. Det viser en analyse konsulenthuset DAMVAD Analytics har udarbejdet for foreningen 7Liv, som kan læses i vores viden-sektion. Det betyder, at det danske samfund potentielt går glip af små 400 mio. kr., når der transplanteres 40 færre levende donorer i 2018 sammenlignet med 2015.
Levende donation i Europa
Levende donation i et europæisk perspektiv viser, at Danmark i 2017 lå på en europæisk fjeredeplads. Det er ikke en dårlig placering, men der er langt op til Holland, som er den førende nation til levende nyredonation Europa. Holland transplanterede i 2017 dobbelt så mange levende donorer som Danmark. Selvom der er en relation mellem antallet af levende og afdøde nyredonorer (Tyrkiet og Island transplanterer stort set ingen nyresyge med nekronyrer), dokumenterer tallene fra Holland, at nyretransplantation ikke er et nulsumsspil, hvor antallet af levende donorer stiger, hvis adgangen til nekronyrer falder og vice versa.
Holland er førende til levende nyredonation
Danmark og Holland ligger på samme niveau, når det gælder transplantation af nyrer fra afdøde donorer. Men den store anvendelse af levende donorer betyder, at Holland ligger langt foran Danmark på en global tredjeplads, når det gælder antallet af årlige nyretransplantationer fra såvel levende som afdøde donorer.
Holland er i førersædet fordi de bl.a. laver opsøgende proaktivt arbejde for at finde levende donorer til nyresyge hollændere fra både den offentlige og frivillige sektor. Og de har mange anonyme nyredonorer. Ligegodt hver tiende levende donor er anonym over en femårig periode. Det viser, at der er et stort potentiale for at øge antallet af levende donorer i Danmark gennem den netop implementerede anonyme nyredonationsordning. Landets donorkædeprogram er et af de mest aktive og effektive i Europa. 284 nyresyge hollændere, som ikke er kompatibel med deres egen levende donor, har mellem 2004-2016 modtaget en livgivende nyre fra donorkæder med op til fire par og anonyme donorer involveret.
Kilde: Global Observatory on Donation and Transplantation: Organ donation and transplantation activities 2016
Danmark fremhævet med rød cirkel / Holland med blå cirkel
Storbritannien har national strategi
Storbritannien vil op på Hollands niveau og National Health Service har derfor udarbejdet en strategi for at sikre flere levende nyredonorer. Strategien forankrer paradigmet ”transplant first”. Afsættet er, at det er uacceptabelt, at så mange nyresyge er på venteliste og potentiel unødvendig dialyse, når den bedste behandlingsmulighed er tilgængelig. Transplantationen skal derfor ske hurtigst muligt for at skabe de bedste resultater. Strategien sætter et klart måltal for at øge antallet af levende nyretransplantationer til 26 pr. million indbyggere inden 2020, så de britiske øer kommer på højde med de bedste lande i verden.
Oversigt over donorkædeprogrammer i Europa – Kilde: Building kidney exchange programmes in Europe – An overview of exchange practice and activities, 2018
KEP = Kidney Exchange Programme – Kilde: Building kidney exchange programmes in Europe – An overview of exchange practice and activities, 2018
Donorkæder booster antallet af levende donationer
Implementeringen af donorkæder øger antallet af levende donationer betragteligt. Det viser erfaringer fra mange europæiske lande samt fra lande som USA, hvor donorkæder er implementeret og virker. For flere donorer giver flere valgmuligheder for den enkelte patient, som resulterer i bedre matches, hvilket giver endnu bedre slutresultater.
Donorkæder ligger i naturlig forlængelse af princippet om anonym nyredonation. Inklusionen af anonyme altruistiske donorer øger antallet i donorkæderne og åbner op for helt nye muligheder og sammensætninger. 10 europæiske lande har implementeret donorkædeprogrammer. Over 1300 nyresyge har fået nyt liv fra donorkædetransplantationer gennem de 10 nationale programmer til og med 2016.
Løsninger
Med afsæt i vores research anbefaler vi helt konkret en ny politisk handlingsplan for organdonation med særskilt fokus på levende nyredonation, der bl.a. kan indeholde følgende forslag til løsninger, som vil bidrage til at øge antallet af levende nyredonorer i Danmark, så flere nyresyge danskere kan få nyt liv:
Måltal for antal levende donorer
Der er brug for en målsætning. Vi bør - inspireret af Storbritannien - arbejde dedikeret på at nå op på 26 levende nyredonorer pr. million indbyggere i 2023, hvilket vil give et årligt antal på 150 levende nyretransplantationer.
National best practice for levende nyredonation
Der mangler et centralt koordinerende ansvar for levende donation. Der skal derfor implementeres best practice for levende nyredonation på tværs af de tre transplantationscentre.
Mere anonym nyredonation - væk med 40-års regel
Det er nu muligt at donere anonymt, og potentialet er stort. Anonyme donorer kan ligeledes låse knuder op i donorkædeprogrammer. Vi skal satse tydeligt på at øge antallet af anonyme nyredonorer og fjerne 40-års aldersgrænsen for donorer.
Transplanter først - donation før dialyse
Vi skal styrke en ”transplanter først”-kultur med den ambition at sikre den foretrukne behandlingsform gennem en nyredonation fra en levende donor, førend patienten skal starte dialysebehandling og på ventelisten til en transplantation.
Styrke donorkædeprogram
Vi skal styrke det skandinaviske samarbejde om donorkædeprogrammer og brede det ud til et europæiske samarbejde, så man øger antallet af potentielle donorer.
Styrke kendskab til levende donation
Danskerne ved ikke nok om fordelene ved levende nyredonation. Vi skal derfor gennemføre oplysnings- og kampagneaktiviteter for at øge mulighederne for at flere vil donere en nyre - enten anonymt eller til en person i deres netværk, der har brug for en ny nyre.
